Velkommen til vores hjemmeside


Så oprandt dagen hvor PPJ-Miniracing.dk, en del af Miniteam.dk, endelig skulle afprøve den færdigbyggede bil. Det skulle selvfølgelig forgå til Hedelands Klubrally i Roskilde 2. afd. af Sjællandsmesterskabet.

Ugen optil havde været lidt hektisk, da vi efter en tur på rullefelt konstaterede at der var behov for 4 nye stempler, hvilket jeg selv synes jeg fik bestilt i god tid. Men pga. engelsk grundighed (læs ”slendrian”)lykkedes det mig først at få fingrene i stemplerne tirsdagen op til klubrallyet, hvilket betød at jeg så først skulle finde nogen der kunne tilpasse min stempler i højden før jeg kunne monterer dem. Torsdag aften blev motoren samlet og lagt i hullet, og lørdag blev bilen samlet færdig og klargjort til sit første klubrally (fredag stod i familiens tegn).

Så blev det lørdag morgen og bilen var klar. En frisk fyr som jeg kender der hedder Ricky, var frisk på at sidde ved siden af - fantastisk. Af sted mod Roskilde fra værkstedet, i gennem teknisk kontrol uden problemer, ”taktikmøde” og morgenmad, så var vi klar og spændte som små børn op til juleaften. Det viste sig da også på prøve 1, hvor Minien nok mest af alt lignede en kviekalv på en forårsegn, i hvert fald hvis men stod ved vendekeglen på den prøve (håber der både er billeder og film…;-), men der kom alle tricks og finter i brug, må jeg nok sige. Keglen var gemt bag en top, og man så først keglen når man hang i luften, efter et langt tilløb….;-), så da vi landede skulle den både have gear, håndbremse også lige styres på plads……men det lykkedes og der kom kontrol over situationen. Vi måtte desværre udgå efter prøve 5, da 1. og 2. gear forsvandt, men trods alt nåede vi da at kører alle prøver én gang. Ellers var det nogen gode prøver og noget godt materiale der var blevet udleveret. Alt i alt et godt stykke arbejde fra løbsledelsen og medhjælpernes side.

Tak til Ricky i 2. kører sædet for det fine arbejde, på trods af at det var hans debut inden for rallysport. Han kommer jo fra en verden med radiostyrede legetøjsbiler og 402 meter ligeud på en motorcykel………!!!!!!? Men han synes det var en fantastisk oplevelse og stiller gerne op igen - det er jo helt KANON.

Tak for hjælpen til Team Ipswich og Doktor Juelshøj, der gjorde det muligt at komme ud og kører i denne weekend.

Med venlig hilsen Poul Pape J. Jensen



(billeder "lånt" af John Larsen - som postet på rallyinfo.dk)

Sidste nyt...!

12/2-2012

Dette er en historisk dag for PPJMINIRACING, at jeg idag for muligheden at skrive på min hjemmeside at jeg har været ud og kører den første tur i min Mini, det er jo FANTASTISKT.
Det er jo altid med en smule spænding, når sådan et omfattende projekt skal ud på sin første prøvetur. Men bilen har som udgangspunktet var tiltænkt, 4 fremadgående gear og et bakgear, ingen mislyde, et fantastiskt olietryk, den er dog plaget af en smule karburatorstøj........men det må den gerne ha`......., og den virker og er kvik.

Se "Den første tur" HER...!

Displinen har åbenbart været på plads, lige fra at bygge ledningsnet, til kontrol af olietryk, opstart af motor, hvor man føler sig lidt anspændt, når stumperne kommer lidt fra øst, og lidt fra vest og noget fra en papkasse. Jeg følte at der var mange ubekendte, som kunne skabe problemmer, men alt fungerer umiddelbart. Der var da også lidt problemer, en utæt oliekøler, et tændingsanlæg der ikke ville samarbejde (så tilbage til platiner, det virker....!) og så en viskerarm der ville falde af.....men det er jo en Mini-sygdom som er til at leve med. I det store hele har det jo været bagateller, når man tænker på hvor lang tid projeketet har stået på.

(Se de sidste billeder af projeket HER)

I den forbindelse skal jeg ikke at glemme at sige tak for hjælpen til Kenneth Jørgensen for de mange timer på værkstedet, i lørdags startede vi i -12 graders frost (lykken er en terassevarmer). Ligeledes vil jeg også takke for hjælpen til Jimmi Juelshøj (Doktor Juelshøj), som har været en gudbenådet hjælp til de sidste justering og finpudsning, leverandør af detaljer når det brændte på og så ikke mindst en god Mini-historie i ny og næ.

Det næste der står på programmet er justering af motor og undervogn, og så skal den jo lige forbi en synshal........, men mon ikke det skulle kunne lade sige gøre også. 

Vi ses derude......, er der iøvrigt nogen der har hørt noget til 4-Rings Motorsport og deres Audi-projekter.........

Med venlig hilsen
Poul Pape J. Jensen

15/1-2012

Nu nærmer foråret sig, kan man mærke, løbskalenderen er blevet offentliggjort og rygtebørsen er godt i gang med hvem der kommer ud og kører, og ikke mindst, hvad de kommer ud og kører i. Som jeg fornemmer det, er der forholdsvis mange der har byttet biler i løbet af vinteren, og der står da også nogle rigtig spændende historiske biler, som vi ikke har set længe, klar til at komme ud og kører.

Med hensyn til mit eget projekt, så må man jo sige at det nærmer sig jo også med hastige skridt, motoren er lagt i bilen og det meste er tilsluttet, der er dog lige nogle væsentlige ting som skal skaffes før jeg kan trykke på startknappen, det kripler godt nok lidt i fingerne for at få den startet, men det bliver dog nødt til at vente, for den oliekøler jeg havde, som jeg troede der passede, var for stor, så nu søger jeg en 10-rækkers, så vi kan få hældt noget olie på og få raceren startet.

Der er også sket lidt andet i løbet af efteråret, www.COOPER-RACING.dk  og www.PPJMINIRACING.dk har slået pjalterne sammen og dannet et nyt team, http://www.MINITEAM.dk , Historic-Rally. Det blver jo så Danmarks ældste Rallyteam, ihvertfald når man ser på bilernes alder. En Mini fra 1967, der så bliver 45 år og så Kenneths Austin Mini Cooper fra 1962, der fylder rundt i år. Tillykke med de 50 år. DET SKAL FEJRES....!
  
Med venlig hilsen
PPJMINIRACING.DK
Poul Pape J. Jensen

KIG IND I RALLYBIOGRAFEN OG SE LIDT OM HISTORISK RALLY
DER ER FLERE BILLEDER AF PROJEKTET HER.

25. Oktober 2011

Nu når man har en hjemmeside, synes jeg også man har en pligt til at opdaterer den en gang i mellem, og nu når der sker noget nyt med Miniraceren, skal det da også slås op på hjemmesiden.

For at nævne det sidste nye som er sket med Minien, kan jeg tilføje at gearkassen er blevet renoveret, der er sat stålsynkromeser i, forstærket differenciale og en 4.1 gearing, den bliver meget lavt gearet, men det for at kompencerer lidt for at bilen nok ikke får det optimale antal hestekræfter. Dette skyldes nok mest at bilen jo bliver bygget efter "LOW BUDGET"-konceptet.
Som det også kan ses på det billede ovenfor, er fronten samlet færdig, der mangler bare en motor, men det skyldes sådant set kun at jeg mangler få sat topstykket på. Men det skal jeg først se på, om det ikke skulle være muligt at hente lidt flere hestekræfter i først, sammen med den 286 grader knast som sidder i motoren.

Der er lagt flere billeder op, hvis i kigger ind under "Mit Miniprojekt"

I ØVRIGT, HVIS DU STÅR OG MANGLER ET SPLINTERNYT HJELMNET TIL DIN RALLYVOGN, SÅ KIG OVER PÅ MIN KØB OG SALG-SIDE.

Med venlig hilsen
PPJMINIRACING.DK
Poul Pape J. Jensen 

7/8-2011

Så er der sket fremskridt i "projekt Mini" igen, på trods a f sommerferie og hvad der ellers kan komme i vejen for sådant et projekt. Blandt andet kan alle 4 hjul nu sidde fast på bilen, og der er blevet lagt ledningsnet i. Hvis I kigger på de seneste billeder af bilen vil I også se at der er blevet bygget et instrumentbord i, det er dog modificeret en del fra hvad det var originalt, for ellers ville jeg ikke have en ærlig chance for at nå hverken hovedafbryder eller knapper, simpelhen en nødvendighed.
Det der efterfølgende skal sket er at alle de dele som jeg har fået skrabet sammen til motor og gearkasse, skulle gerne sættes sammen og så skal de resterende ting bare hænges på bilen, så kan den vel snart komme ud og kører.......

Se Køb & Salg

Gå direkte til Køb & Salg her.....

Ny sponsor....!


 
  

Som nogle vil have bemærket er der kommet en enkelt sponsor til, nemlig TOBUVÆRK, som ligger på Energivej 24, 2750 Ballerup.
Hos TOBUVÆRK kan man få repareret/renoveret alle former for topstykker uanset alder og mærke.
Hvis du har yderligere spørgsmål kan man altid ringe til TOBUVÆRK.
Vidste du iøvrigt at du som værksted, kan sende dit topstykke med FTZ, så leverer de topstykket til TOBUVÆRK, og FTZ returnerer topstykket når det er færdigt.


NY KØB OG SALG SIDE
(KLIK HER og se om der er noget du mangler)

KLUBRALLYDEBUT


19/4-11
Så skete det...., jeg har været til klubrallykursus...., det var vel også på tide, nu har jeg gået og set på at de andre har kørt stærkt og hygget sig gevaldigt i mange år, nu blev det endelig min tur.
Dette var dog ikke sket uden at min gode ven, Kenneth Jørgensen fra Cooper-Racing, skubbede på og jeg måtte sluge et par kameler, for Kenneth syntes at jeg skulle se at komme igang med det klubrallykursus, men min racer var jo ikke rigtig færdig endnu, og min kone, Tina, ville nok ikke blive henrykt (på den fede måde) over at jeg lige "rev" Kia'en rundt nede på Dyrskuepladsen. Kamelen lå så i, at jeg har altid haft et princip om at man ikke låner en anden mand racerbil, men det havde Kenneth åbenbart ikke noget problem med, så sådant blev det, at jeg kørte til Klubrallykursus i den lille lyseblå Mini Cooper.
 Så lørdag d. 16. April 2011 stillede jeg op sammen med René Hansen som 2. kører, til klubrallykursus hos Hedeland MotorKlub, hvor 16 andre hold også var mødt op, FLOT TILSLUTNING. Her fik vi gennemgået teorien og derefter kørte vi op på Dyrskuepladsen i Roskilde, til den praktiske del, som bestod af to manøvreprøver. Hele kurset forløb uden problemmer, så det var jo en fantastisk dag.

LUKKET KLUBRALLY
Efter kurset havde Hedeland valgt at ligge et lukket klubrally, hvor deltagerne fra klubrallykurset kunne melde sig til og for trænet nogle af de færdigheder de havde tilegnet sig ved kurset. Hvordan det gik for os kan I se på de 3 videoer som er lagt op i Rallybiografen.

Kom direkte til videoerne ved at klikke på linket nedenfor..!
Klubrallykursus 1


Klubrallykursus 2

Klubrallykursus 3

God fornøjelse, og stor tak til
Hedeland Motorklub og Cooper-Racing for en fantastisk dag.
 
Billeder fra Klubrally på Dyrskuepladsen d. 16/4-2011



På denne hjemmeside kan man løbende følge med i mit Miniprojekt, ligesom jeg  også vil lægge billeder op fra de rallyer som det lykkedes mig at tage lidt billeder fra, i forbindelse med mig tur rundt i Danmark med www.cooper-racing.dk

-Hvis du vil se den seneste opdatering,
så 
KLIK HER samt alle billeder af projektet
-Vil du se de sidste nye billeder, så KLIK HER!

Min Mini er et igangværende projekt, som gerne skulle ende med at blive til en rallybil til historisk rally, der er nogen der siger den skal være færdig til sommer (men hvilken sommer), jeg er jo så af den holdning at min racerbil er færdig.....når den er færdig.....på den måde bliver jeg ikke skuffet over at jeg ikke nåede at blive færdig til det forventede tidspunkt.....har været med på projekter før, hvor der var store planer, og inden man så sig om var der gået 5-6 år, så er det svært at holde motivationen. Men jeg glæder mig som en lille dreng til den er klar, indtil da må jeg nyde godt af andres glæde ved at kører race i en Mini (servicemand for www.cooperracing.dk), og de gør det jo godt.

Med venlig hilsen

Poul Pape Juel Jensen
e-mail: poul@ppjminiracing.dk

Velkommen til vores hjemmeside